LEON FOX

Goalkeeper coach

referencer

Ovays Azizi er en afghansk fodboldspiller, der spiller som målmand for Maziya S&RC og det afghanske nationale fodboldhold. Har trænet ham i Gladsaxe Hero og Skjold Birkerød.

Jeg har haft glæden af at arbejde med Leon siden jeg var 19 år gammel. Både min træner i klub, men også manden som hjalp mig til at finde formen i preseason.

Personligt er jeg glad for de teknikker han bruger, og den måde træning foregår på. Man får som målmand lov til at arbejde med det, man vil blive bedre til og samtidig gøre Leon det, at han udvikler ens svagheder ubevidst.

Leon var min målmandstræner da jeg fik mit gennembrud på landsholdet, og han var manden som bragte glæden tilbage i mit spil, når motivationen vaklede. I dag bruger jeg stadig de teknikker og kompetencer, som Leon har været med til at udvikle hos mig, og han er manden jeg benytter mig af, når jeg skal finde den rette form før og igennem en sæson.

Ovays Azizi A landshold målmand for Afghanistan – fuldtidsprofessionel svensk fodbold.

Cecilie Breil Kramer er en dansk fodboldmålmand. Hun spillede for Vittsjö GIK fra Damallsvenskan og Danmarks kvindelige fodboldhold. Jeg trænede Cecilie i Skjold København i 3F Ligaen.

Jeg havde Leon i 3 år i Boldklubben Skjold. Leon var fra start af meget seriøs og ærlig omkring sit arbejde. Når jeg kom til træning, havde Leon altid en plan klar, stod altid klar med øvelser. Er der noget jeg kan rose ham for i forhold til de mange målmandstræninger vi havde sammen, så er det, at han altid var tændt. Han var altid i godt humør og kunne inspirere med sit engagement. Man var ikke i tvivl om, at han var der, fordi han brænder for det. At Leon er meget seriøs til træning har gjort mig til en bedre målmand, men når det er sagt, var han også klar med et smil, en dårlig joke og et klap på skulderen, hvis tingene ikke lige gik som forventet.

Jeg nød i øvrigt også at evaluere med Leon, da han både fremsagde sine egne synspunkter, men i den grad også lyttede til mig. På den måde kunne vi hurtigt blive enige om hvad det var, vi skulle træne på og hvad der skulle forbedres.

Leon hjalp mig med at se mit potentiale og troede på mig fra dag ét. Han har stor andel i, hvor jeg er i dag.

Cecilie B. Sørensen Fodboldalliancen BHS og Landsholdet.

Leon har været tilknyttet til Skjold Fodbold i 7 år. Her han på en meget kvalificeret facon trænet målmænd af begge køn fra 10 år til voksen niveau. Leon er dedikeret, seriøs og meget velforberedt til sit job. Han er afholdt af spillere og trænere.

Leon kan være bestemt og tydelig, men rummer også en portion humor, som gør det hårde slid lidt lettere at komme igennem.

Lars Netterberg Afdeligsleder, Bestyrelsesmedlem i Skjold Birkerød

Jeg har brugt Leon Fox fast i mine seneste klubber, og også i min nuværende. Årsagen er lige til. Fagligt er han en af de bedste. Der er kvalitet over hans arbejde. Om målmanden er en rutineret som har KS niveau, eller om det er en 17 årige talentfuld målmand. Så er det er let at se, når Leon har haft fat i mine målmænd. For de bliver ganske enkelt bedre. Hver eneste gang.

Brian Niclasen PI Fodbold – Amager FF – Bk Hekla

Samarbejdet med Leon strækker sig over mere end 10 år. Først i Herlev IF (2. div og Danmarksserien) og nu i B1973.

Kendetegnet ved Leon er, at han er ikke står i stampe, og kun forholder sig til de øvelser, der var dengang, han selv stod på mål – han er nytænkende, og følger hele tiden med i de nyeste trends indenfor målmandtræning.

Han er struktureret og humoristisk – og kan træne alt fra piger til fuldvoksne mænd.

Henrik (Hønse) Cortsen Målmand og bestyrelsesmedlem i B1973